Supervision

Begrebet supervision betyder direkte oversat: ‘supersyn’ eller mere brugbart: overblik.

I hverdagen har vi alle en tilbøjelighed til at blive fanget af enkeltheder og dermed komme til at overse helheden. I supervision fastholdes helheden og målet i forhold til det område den enkelte er beskæftiget med.

I arbejdet med andre mennesker kan vi let blive fanget af en problematik, som kommer til at berøre os personligt. Da kan det være svært at hjælpe.

Indlevelse er en forudsætning for at kunne hjælpe. Men det er vigtigt ikke at indleve sig dybere end man stadig kan “holde om”. Gennem supervision er det muligt at indleve sig professionelt og samtidig “gå ved siden af” og følge på vej.

Nogle gange kan der være behov for individuel supervision, og i individuel supervision gennemdrøftes ens arbejdssituation og mål og strategier i forhold til en klientgruppe. Er man derimod stødt på problemstillinger af mere personlig eller privat karakter, er den individuelle rådgivning at foretrække. Her vil der blive gået tættere på det følelsesmæssige aspekt. Hvad er det, du har med i din rygsæk, som påvirker din situation i dag? Og hvad kan du gøre for at skabe nødvendige ændringer? Det vil være muligt at få:

 

  • Supervision i fag-specifikke grupper bl.a. lærere, pædagoger, psykologer og ledere
  • Tværfaglig supervision
  • Individuel supervision